Ægte økologisk recirkulering

Ægte økologisk recirkulering - SEGES Projektsitet

Formålet er at skabe praktisk anvendelig viden om, hvordan næringsstoffer fra kildesorteret organisk dagrenovation (KOD), have-parkaffald og grøde samt andre organiske restprodukter kan genanvendes i økologisk landbrug. Den viden skal ligge til grund for koncepter, hvor recirkulering af restprodukter udbredes til alle aktørerne i recirkuleringskæden. Dermed sikres grundlaget for en fortsat voksende økologiske produktion.

I samarbejde med Aarhus Universitets biogasforskning og næringsstofafdeling samt virksomheder, der indsamler og bearbejder, og som anvender organisk affald, undersøges optimering af processer til at gøre det organiske materiale anvendeligt for økologisk landbrug. Der udføres parcelforsøg på forskningsarealer i Foulum og på landbrug, for at bestemme økonomi og gødningsværdi ved bl.a. at teste anvendelsesmetode og virkningsprocent. Hertil analyseres omkostninger i to konkrete, praktiske cases. Koncepterne vurderes på deres bæredygtighed, forbrugerholdninger og de lovmæssige og juridiske sider.


© 2021 - SEGES Projektsitet